Back to products

Knæk koden - Tandrøntgen af hund og kat

1. - 2. september 2026

1.- 2. september 2026

Tandrøntgen er en vigtig del af moderne tandbehandling hos hund og kat og spiller en afgørende rolle i både diagnostik og behandlingsplanlægning. For at opnå diagnostiske billeder kræver det både teknisk forståelse, praktisk træning og viden om, hvordan fundene skal tolkes korrekt.

På dette kursus får du en grundig og praksisnær introduktion til tandrøntgen hos hund og kat. Du lærer både at tage diagnostiske tandrøntgenbilleder og at forstå de begrænsninger og udfordringer, der kan opstå i praksis. Der lægges særligt vægt på korrekt fortolkning af røntgenfund og på at sammenholde billederne med de kliniske fund for at kunne stille den rette diagnose og vælge den bedste behandling.

Kurset kombinerer teori, cases og hands-on øvelser, så du bliver mere tryg i både optagelse og vurdering af tandrøntgen i klinikken.

Du bliver blandt andet klogere på: 

  • Intraoral tandrøntgenteknik – hvorfor og hvordan
  • Indikationer for tandrøntgen og hvad billederne kan afsløre
  • Praktisk optagelse af tandrøntgen på hund og kat
  • Typiske udfordringer og begrænsninger ved tandrøntgen
  • Fortolkning af røntgenbilleder og diagnostiske fund
  • Sammenhæng mellem røntgenfund og kliniske fund
  • Case-gennemgang og behandlingsplanlægning
  • Praktiske tips til at optimere billedkvalitet og arbejdsgang i klinikken


Målgruppe

Kurset er målrettet både veterinærsygeplejersker og dyrlæger, der ønsker at komme godt i gang med tandrøntgen eller styrke og videreudvikle deres eksisterende færdigheder. Er du i tvivl om, hvorvidt kurset passer til dit niveau, er du altid velkommen til at kontakte os – vi hjælper gerne med at vurdere, om det er det rette for dig.


Underviser

Hanne E. Kortegaard er europæisk specialist i veterinær tandbehandling som Diplomate of the European Veterinary Dental College (EVDC) og har desuden en ph.d. i veterinær tandbehandling. Hun arbejder med tandbehandling hos både smådyr og zoologiske dyr og har omfattende erfaring inden for parodontologi, endodonti, kæbekirurgi og billeddiagnostik.

Forplejning

Fuld forplejning er inkluderet

Sprog

Dansk

BEMÆRK: Der kan blive taget billeder under kurset til brug i markedsføring. Giv besked, hvis du ikke ønsker at være med på billeder.

Prisen er UDEN overnatning og fællesmiddag.
DKK 9,900

Additional 25% moms will be applied at checkout.